Knæk Cancer med Caseus kom og vær med 21. oktober

Vi går og løber sammen for en god sag – og du er inviteret!

Kære kunder og venner.
Traditionen tro støtter vi hos Caseus Knæk Cancer, og vi håber, at du har lyst til at være med.

Onsdag den 21. oktober kl. 17.00 inviterer vi til en hyggelig eftermiddag, hvor vi kombinerer fællesskab, motion og gode smagsoplevelser – alt sammen for at støtte Knæk Cancer 2026

Alle kan være med!

Vi mødes hos Caseus Ost & Delikatesser i Skomagergade 1, Roskilde, hvorfra vi går eller løber en tur på enten 2,5 eller 5 km gennem smukke Roskilde.
Du bestemmer selv tempoet, og alle kan deltage!

Efter turen byder vi traditionen tro på en lækker ostebolle og lidt koldt at drikke.
Der er mulighed for at opbevare en ekstra trøje i butikken, mens du er afsted. Ingen tilmelding er nødvendig – mød bare op med godt humør og gode ben!

Støt Knæk Cancer – og deltag i vores konkurrence.

Du kan også støtte vores indsamling til Knæk Cancer 2026.

Støt indsamlingen – Caseus Ost & Delikatesser

Scan QR koden og støt indsamlingen

For hver 100 kr., du donerer, får du et lod i vores lodtrækning om spændende præmier.
Hovedpræmien er et gavekort til luksus-tapas for 8 personer!

Derudover udlodder vi 3 flasker portvin og 3 gaveposer med lækre oste.

I alt er der 7 præmier på højkant!

Du kan støtte indsamlingen ved at scanne QR-koden i butikken eller benytte vores indsamlingslink.
Husk at give os besked i butikken om din donation, så du får dine lodder. Du skal være til stede ved lodtrækningen efter løbet for at kunne vinde.